Refleksionens refleksion eller refleksionens kvalitet og dybde…

De mange læringsteoretikere, som Dewey, Jurgen Habermas, David Kolb, Yrjo Engestrom, har allerede diskuteret og fået etableret, at refleksion er en vigtig del af individets læringsproces, og læring har ikke fundet sted før man har reflekteret over sine erfaringer. Det er faktum. Det behøver vi ikke at sætte spørgsmålstegn ved. Bateson beskriver forskellige niveauer af læring, Carl Rogers taler om ordinær og signifikant læring, Paul Colaizzini fremlægger sin egen teori om læring som informationstilegnelse og ”genuine” læring. Hvis jeg skulle sammenfatte det på en enkel måde, så vil jeg sige, at der findes: ingen læring, overfladisk læring, ”dyb” læring, osv. Når læring er så tæt forbundet med refleksion, så er det lig med, at man kan tale om forskellige refleksionsniveauer – ingen refleksion, overfladisk refleksion, genuine/dyb refleksion. 

Når jeg skal bruge blog på MIL som et refleksionsværktøj, hvilket refleksions niveau skal jeg operere i eller hvilket refleksions niveau forventes af mig, som MIL studerende?

Mine første par blogs viser tydeligt en mangel på de dybe refleksioner, og hvorfor det? Evner jeg det ikke? Siger jeg blot det åbenlyse? Det mener jeg ikke.

Ifl. James Zull, ”Even if we experience something that has happened to us before, it is hard to make meaning of it unless it engages our emotions … reflection is a search for connections …and suggests that we have to seriously consider the role of emotion if we want to foster deep learning”.

Her begynder tingene måske at give lidt mening. Vores limbiske system har at gøre med sanser og følelser. Den såkaldte følelseshjerne er direkte forbundet med pandelappen, der hvor tankerefleksioner bliver kortlagt. 

Hvis jeg skal finde en anden dybde i mine refleksioner, så skal jeg inddrage mine følelser. Jeg skal ikke perspektivere og reflektere fra tredje mands position. Men det synes jeg er grænseoverskridende. Følelser er en privat sag, de er ikke for ”public display”.

Der hersker lidt kaos i hovedet lige nu, hvordan skal jeg bære mig ad med blogskrivelse og refleksioner.

Måske skal jeg blot eksperimentere med forskellige typer af indlæg på min blog det næste stykke tid og tage det op igen, når debatperiode er overstået.    

P:S: Neuroscience synes jeg er et fascinerede felt. Der kommer også flere og flere studier om, hvordan vi lærer. Så måske i en ikke så lang fremtid, vil vi helt objektivt kunne sige, det er sådan vi lærer og vil ikke behøve at læne os op ad forskellige læringsteoretikere og filosoffer, som præsenterer deres helt egne subjektive synspunkter.