Tanker ved. kommende debatperiode og strategi

Lørdag morgen. Sidder med min morgenkaffe og spekulerer over den kommende debatperiode. Jeg føler mig overhoved ikke klar, selvom jeg burde være:

1. Jeg har læst materiale på litteraturlisten med fokus på emnet ”Online dialog som metode og laboratorium for læring”.
2. Jeg har reflekteret over min rolle.
3. Jeg føler min engageret.
4. Jeg føler mig motiveret.
5. Jeg har endnu gjort plads i kalenderen, sådan at jeg ikke har aktiviteter hver aften og kan give den en skalle J.

Stadig er jeg meget spændt, for opgaven virker lidt uoverskuelig pt.  Der er 23 medstuderende på det første modul, som hver især skal skrive 5 indlæg. Det betyder, at der bliver genereret 110 (minus mine 5) indlæg, som jeg skal forholde mig til på knap 3 uger (36 oplæg på en uge). Og disse tal repræsenterer kun minimuskravet. Under det første seminar blev det understreget, at der ikke forventes, at vi kommenterer alle indlæg. Men jeg er stadig nødt til at forholde mig til dem alle sammen på en eller anden måde: læse- ikke læse, kommentere – ikke kommentere, uddybe, osv. Det tager tid at formulere en reflekteret kommentar.

Og så tænker jeg, hvad den bedste tilgang eller strategi vil være i forskellige situationer:

1. Toget er kørt. Hvis jeg i et forsøg på at finde nogle gode understøttede argumenter, kommer til at bruge lidt længere tid end forventet og vender tilbage til dette forum blot for at finde ud af, at debatten på indlægget er blevet afsluttet (og ja, jeg har læst, at en af online dialogs karakteristika er en tendens til ikke at afslutte dem). Hvad gør jeg så? Tilføjer jeg min kommentar alligevel eller dropper den?
2. Ups, jeg er for langsom. Hvis en medstuderende er hurtigere på tasterne og fremsætter de samme argumenter, som jeg selv var i gang med at formulere. Hvad gør jeg så? Siger noget plat i den retning – ja, helt enig, kom til den samme konklusion – eller siger ikke noget, fordi en gentagelse af argumenter ingen værdi har.  
3. Banke banke på, er der nogen hjemme. Hvad gør jeg så, hvis jeg ingen ide har, hvad for en problemstilling jeg skal fremsætte. Hovedet er simpelthen tomt.

Og ja, mange vil sige, bare kast dig ud i det og ja, det skal jeg nok, men jeg er stadig nødt til at have en slags strategi.