70-20-10
70-20-10 er en
model for læring og udvikling, primært brugt i organisationer. Modellen blev
udviklet i 1980’erne af tre forskere: Morgan McCall, Michael M. Lombardo and
Robert A. Eichinger. Ifg. denne model:
- The 70 % - Experiential/Experience learning - hands-on experience is the most beneficial for employees because it
enables them to discover and refine their job-related skills, make
decisions, address challenges and interact with influential people such as
bosses and mentors within work settings. They also learn from their
mistakes and receive immediate feedback on their performance.
- The 20 % - Social/Exposure learning - employees learn from others through a
variety of activities that include social learning, coaching, mentoring,
collaborative learning and other methods of interaction with peers.
Encouragement and feedback are prime benefits of this valuable learning
approach.
- The 10 % - Formal/Education learning - learning and developing through structured courses and programs (Kilde).
Min virksomhed
prøver virkelig at efterleve den. Den er blevet en klassiker.
En anden
klassiker fra lærings- og udviklingsområdet er zone for den nærmeste udvikling
eller ”scaffolding”. Disse teoretiske begreber er så omtalte og kendte, at der
er ingen grund til at beskrive dem her.
Hvis jeg kigger
på 70-20-10 hos os, så synes jeg bestemt, at vi er gode til at lede vores
medarbejdere igennem deres zoner for den nærmeste udvikling når det gælder 70
og 20. Vi har mentorer, forskellige netværksgrupper og CoPs, de bliver del af.
Der er så meget mellemmenneskelig interaktion og socialt samspil, at hvis de
kommer i en utryghedszone, er det ikke længe de får lov at blive der.
Det hvor det
begynder at blive lidt svært er, paradoksalt nok, i 10’er delen, under de
formelle kurser og programmer. Og hvorfor det? Fordi:
- Vi kender
ikke rigtigt vores kursister. Jo, vi ved hvor de kommer fra, om det er fra
salgsselskabet, distributionskanalen, system builders eller intergrators,
men vi kender dem ikke personligt. Vi har ingen forudsætninger for at
kende deres faglighedsniveau på forhånd. For nogle kurser er målgruppen
mellem 1.000 – 1.500 kursister.
- Kurser kan
vare fra 1 time til et par dage. Vi har ikke lange undervisningsforløb (i
hvert tilfælde ikke så tit), så vi har ikke mulighed for at lære dem at
kende og derpå lave en god stilladsering i deres læringsproces eller
tilbyde et differentieret undervisningsforløb, som vi kender det fra
uddannelsesinstitutioner.
- at sende
kursusmaterialet før kursusstart, en slags ”flipped classroom”,
- at
forberede ekstra materiale, man kunne kaste ind i online arenaen
- at sætte en ekstra underviser ind
Så det helt
store spørgsmål er nu, hvordan faciliterer man kursisternes læreprocesser bedst
på de korte en-dages online (synkront) kurser, hvor deres faglige
udgangspunkter er så forskellige? Svaret er… det ved jeg ikke. Deprimerende men
sandt… Jeg mener nu også, at vi er nødt til at lægge de didaktiske overvejelser
til ro, og finde årsagerne til, hvorfor sådanne situationer opstår. Root cause
analyse må være vejen frem nu.


Kommentarer
Send en kommentar