Så er debatperioden slut!

Så er debatperioden et overstået kapitel.

Nu er jeg overbevidst, ikke fordi jeg skulle blive det, men fordi det blev sådan… Skriftlig online dialog øger refleksionsniveauet i høj grad. Selvom jeg tjekkede Moodle næsten hver aften, kunne jeg ikke bare tillade mig at slynge kommentarer ud. Mange af de velreflekterede indlæg kaldte på uddybende svar, og ikke mindst som følge af de kvalitative kriterier udstukket af MIL. For at komme med sådanne svar krævede det, at det skulle gennemtænkes, køres igennem den faglige litteratur og tilpasses det bedst mulige skriftlige udtryk. Synes jeg det lykkedes hver gang? Nej, bestemt ikke. Årsager har der også været mange af: en arbejdsuge på 45 timer, overtræthed om aftenen, stramme deadlines på nogle projekter på kontoret, fodboldstævner og runde fødselsdage i familien i weekenderne, forglemmelse af den akademiske genre og især dansk som fremmedsprog.

Fra andres blogs og skriverier på Moodle kan jeg se, at jeg er ikke den eneste, som stod med de samme udfordringer. Inden jeg startede på studiet, var jeg meget i tvivl om, om det kunne lade sig gøre at kombinere studier, fuldtidsarbejde og familie. Jeg overbevidste mig selv om, at det kunne jeg. Men så efter de sidste 3 uger er spørgsmålet der igen (rettet mod mig selv, ingen pegen fingre) – kan jeg virkelig byde mig selv og mine medstuderende blot et forsøg (det bedste forsøg jeg kan mestre, men stadig blot et forsøg) for at opnå læringsmålene på MIL? Uddannelsen er baseret på kollaborativ læring og gruppearbejde. Så hvis man ikke kan være 100 % med i det, er det så godt nok?

Personligt synes jeg debatperioden har været rigtig lærerig. Jeg har fået læst meget og fået lavet en lang litteraturliste med nye referencer og navne, som jeg skal kigge nærmere på. Der har også været en del erfaringsudvekslinger om forskelige værktøjer, som jeg har diskuteret i vores digitale forum på kontoret. Så koblingen, som jeg også nævnte i mit forrige blogindlæg, er der og den er jeg super glad for, men mere om det i mine næste blogindlæg.  

Som det sidste, er jeg bare nødt til at nævne, at jeg igennem debatperioden har oplevet irritationsmomenter omkring to ting:

1.       Antal af indlæg. Det var som jeg frygtede lidt uoverskueligt til tider, hvor der kom flere lange indlæg og endnu flere og endnu længere kommentarer hver uge. Jeg spekulerer lidt over, om det ikke var bedre, hvis de kvantitative kriterier kun består af 1 indlæg og 4 svar på andres indlæg, for på den måde kan man skære ned i antallet af indlæg, og emnerne kan diskuteres dybere. Der er en del interessante indlæg, som kun har fået 1-4 svar.

2.       Darsø og innovationspædagogik. Jeg kunne egentlig godt lide hendes bog, som var let forståelig, men…hvordan kan en innovationspædagogik (relativ ny) i en mere og mere digitaliseret verden være så ”analog”?  Universiteter og virksomheder bliver mere og mere globale og masser af læring/kommunikation/information foregår online. Hvor mange gange har vi citeret hendes udsagn uden at komme videre. Måske skulle man samle alle de ubesvarede spørgsmål i de forskellige tråde med henvisning til hendes innovationspædagogik og indsende til hende til kommentering og så bagefter poste svarene på Moodle? Og lige præcis i sådanne tilfælde savner jeg lidt en ”gammeldags” underviser, som med sin påfyldningsmåde kan forklare hvordan teorien kan overføres til praksis i en digital verden.